Menu

Stærk repræsentation i DBU Sjælland og DBU

image Mette Zeb & Christina Kaiser
Klubformand, Dennis Danry,
13. februar 2026 kl. 08:17

Herfølge Boldklub er stolte af at være repræsenteret med hele to engagerede og kompetente kvinder i udvalgsarbejdet i DBU Sjælland – og endda også på nationalt niveau i DBU

 

🔹 Mette Zeb er en del af Pigeindrangerings- og udviklingsgruppen i DBU Sjælland, hvor hun bidrager til det vigtige arbejde med at udvikle og styrke pigefodbolden samt sikre de rette rammer for niveaudeling og sportslig progression.

Mette har i mange år været frivillig i Herfølge Boldklub. Hun har stået for klubbens sociale medier gennem en årrække og varetager i dag administrative opgaver for både klubformand Dennis Danry og den sportslige afdeling. Hendes store engagement og indsigt i klubarbejdet gør en mærkbar forskel – både lokalt og regionalt.

🔹 Christina Kaiser er medlem af Børneudvalget i DBU Sjælland, hvor hun arbejder for at skabe de bedste mulige vilkår for børn i fodbolden med fokus på trivsel, udvikling og fællesskab.

Som en ekstra anerkendelse af hendes kompetencer og engagement er Christina desuden indtrådt i DBU's nationale Børneudvalg.

Christina er også bestyrelsesmedlem i Herfølge Boldklub – en rolle hun har haft i mange år – og hun er en stærk stemme i arbejdet for klubbens udvikling og værdier.

Fælles for både Mette og Christina er, at de ikke blot engagerer sig organisatorisk – de er også begge aktive spillere på Herfølge Boldklubs fantastiske Oldgirls-hold ⚽️💪

Vi er både stolte og taknemmelige for, at Mette og Christina bruger deres tid, viden og passion på at udvikle dansk fodbold – lokalt såvel som nationalt.

Tak for jeres store indsats

Luk